Maling i den bedste kvalitet

Sadolin Pinterest Sadolin Facebook Sadolin Instagram Sadolin Houzz

Tagmaling

  • Glans: Halvmat
  • Rækkeevne: 4-5 m²/liter
  • Antal påføringer: 2
  • Tørretid (timer): 2
  • Overmalbar efter (timer): 8
  • Farve: Sort
  • Værktøj: Pensel, Rulle, Sprøjte
  • Rengør værktøj med: Vand

Produktbeskrivelse

Tagmaling er en halvmat, diffusionsåben plastalkyd emulsionsmaling, der giver en særdeles robust og vejrmodstandsdygtig overflade.

Tagmaling er specielt udviklet til maling af eternittage (fibercement), betontagsten, skifereternit og tegl (dog ikke glaserede), ubehandlede samt tidligere behandlede.

Behandling

Underlaget skal være rent, tørt, fast og bæredygtigt, samt fri for begroninger som mos, alger m.m. Tagpladerne afrenses grundigt for støv, snavs, forvitret materiale og evt. løstsiddende malinglag. Belægninger afrenses med Sadolin Bio Clean. Afrensningen kan foregå ved skrabning og børstning (ikke stålbørste), kombineret med skylning med rent vand.Hele taget afvaskes med Sadolin Grundrens og efterskylles omhyggeligt med rent vand. Når taget er rengjort og tørt, prøv da at gnide kraftigt forskellige steder med en mørk klud. Forekommer der kraftig afsmitning, gentages afrensningen til overfladen er ren og smittefri.

Grunding:

Ubehandlede plader og stærkt sugende flader grundes med Sadolin Grunder – Puds og beton. Er der foretaget maskinel afrensning (med godkendt renseudstyr), grundes der med Tagmaling, fortyndet med 10 % med vand.

Færdigmaling:

Tagmaling påføres min. 2 gange til dækkende og ensartet glat overflade. Specielt kanter males omhyggeligt, evt. en gang før færdigmaling.

Øvrige informationer

Undlad at påføre produktet ved temperaturer under +5 ºC eller over 25 ºC eller ved høj relativ luftfugtighed (>80%). Påfør ikke produktet på opvarmede flader eller i direkte solskin eller ved udsigt til nedbør eller dugdannelse indenfor 6 timer efter påføring.

Produktdatablad

Download vores datablad: