februar 10, 2014 Af Mikael_Json 0

Et arbejdsværelse med kontraster

Hvert år undersøger farveeksperterne hos Sadolin de væsentligste trends inden for design og mode over hele verden. Det giver os en spændende oversigt over, hvad fremtiden har at byde på, og betyder, at vi er på forkant med kommende trends. I år er vi gået et skridt videre med vores trendforskning og fået hjælp af kendte bloggere, som har tolket vores trendkulører. Her ser du resultatet fra samarbejdet med Tante Johanna på den svenske blog lovelylife.se.

“Jeg synes, det er så skønt, at trenden begynder at flytte sig fra det klassiske lyse og ferske udtryk. Det var derfor, jeg faldt for Sadolins lidt mørkere farveskala.”

Tre bogreoler blev malet i samme farve som væggen. En smart og billig måde at forny indretningen på, og skabe en mere eksklusivt stemning.

I hendes kontor er der både arbejdsplads og en god del personlighed. De brune vægfarver mødes med livlige kontraster i turkise møbler og et par grønne planter. For Johanna er netop farvevalget en nem måde at lade sin personlighed komme til udtryk på, og hun synes, det er synd, at man ikke udnytter muligheden for at male mere og oftere. Ikke mindst fordi et rum i virkeligheden kan få en helt ny stemning med lidt farve.

Johanna maler ofte møbler, og synes det bliver godt, selvom hun indrømmer at hun ikke altid er lige omhyggelig. Nogle gange vil man gerne have den der hjemmemalede følelse, men forarbejdet er vigtigt, hvis det skal holde længe. Grundmal efter behov, og vælg fremfor alt en god maling. Vægmaling bliver ikke god på møbler, så anvend en træmaling. Man behøver slet ikke være professionel. Vær ikke bange for at spørge i butikken, de ved præcist, hvad du har brug for.

“Jeg kan godt lide, når hjemmet føles personligt og indbydende. Nogle gange handler det om at bruge den der lille pudsige genstand, som du virkelig godt kan lide, og som betyder noget for dig. Din mormors gamle skrivebord, som er alt andet end trendy, bliver pludseligt helt rigtigt i sammenhængen, fordi du kan lide det. Så bliver det ligesom rigtigt!”

Se Johanna i det færdigmalede arbejdsværelse