TJC – Find stilen i dagligstuen

Dusty Blue er en farve, som jeg faktisk brænder lidt ekstra for. Faktisk så meget, at soveværelset i min nye lejlighed bliver malet med den! Jeg kan godt lide farver med lidt dybde, men så er det ekstra vigtigt at skabe balance med en lysere supplementsfarve og tilsætte naturmaterialer, så rummet føles levende og hyggeligt. Metal som messing, kobber, sølv og tin er alle fine at supplere med.

Blød rummet op
En anden detalje, som er ekstra vigtig, når man vælger at male med en mørkere farve derhjemme, er at bløde indtrykket op med god lyssætning flere steder. Og mange tekstiler! Gardinerne har fået en renæssance i hjemmet, og lige nu skal det være linned eller fløjl – gerne helt ned til gulvet. Man kan fint i en sofa mixe puder i forskellige materialer, former og farver.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *