januar 10, 2015 Af Mikael_Json 0

Giv dine møbler nyt liv

“Jeg maler ofte møbler, og jeg synes, det bliver godt, selvom jeg ikke altid er lige omhyggelig. Nogle gange vil man gerne have den der hjemmemalede følelse, men forarbejdet er vigtigt, hvis det skal holde længe. Grund efter behov, og vælg fremfor alt en god maling. Vægmaling bliver ikke god på møbler, så anvend en træmaling. Man behøver slet ikke være professionel. Vær ikke bange for at spørge i butikken, de ved præcist, hvad du har brug for.”

GIV MØBLERNE ET HELT NYT UDTRYK

1 Slib overfladen
Afrens først med Sadolin Grundrens og slib derefter overfladen. Malingen hæfter bedst hvis du sliber med sandpapir. Det er specielt vigtigt hvis møblet allerede er malet eller lakeret. Fjerne beslag, ben og andre dele som du ikke ønsker at male.

2 Tør af og gør klar
Fjern slibestøv grundigt så det ikke sætter sig i malingen. Hvis møblet har skader, kan det være nødvendigt med lidt forarbejde. Hvis der er skader på stolen kan det repareres ved at grundmale og derefter spartle med en træspartel. Slib og børst slibestøv bort inden du maler.

3 Tid til at male
Store møbler som hylder og skabe er lettest at male med rulle. Mal to lag for bedste resultat. Hvis du så ønsker et mere “håndlavet” finish kan du efterstryge i den våde maling med en tynd pensel.