Mal cabinet og endevæg

Mini-makeover med farver

Har dit hjem set ud på samme måde lidt for længe? Måske ville et rum eller to virkelig have godt af en god opfriskning, men du mangler både tid og penge til at udskifte hele møblementet og gå i gang med en stor renovering.

Smarte knep

I så fald har vi en række smarte kneb på lager, som med en minimal indsat kan gøre almindelige, kedelige rum kreative og indbydende. Det eneste du skal bruger, er lidt farve og fantasi – derefter er det bare at gå i gang med din egen mini-makeover!

Denne gang har vi givet en uudnyttet væg i et hverdagsrum nyt liv. Vi er gået ud fra de møbler og ting, der allerede findes i rummet, og har kun tilsat maling og en enkel styling.

Mal Billy skab

En farvekollektion man kan eksperimentere med

Som inspiration til din mini-makeover har vi også fremstillet en farvekollektion med fine nuancer, der kan kombineres frit efter din personlige smag og indretningsstil.

Tone-i-tone er en stærk farvetrend, som i kollektionen er repræsenteret af en række neutrale nuancer – Creamy Coconut, Cool Sand, Sandcastle og Smoked Oak. I kombination med de lyse pasteller Vanilla Cream, Cool Mint og Soft Blush, samt den fyldige mørkegrønne farve Ocean Green, giver disse basisfarver ganske enkelt et stilsikkert resultat.

Mal Billy skab i en  grøn farve

Lad os inspirere dig!

Tendenserne for efteråret er stadig fyldt med smukke kontraster. Nu bevæger vi os fra de kølige og klare farver, til de mere støvede & ’tunge’. Pastellerne bliver hos os, dog med et soft, nedtonet touch, som det ses i fx. Soft Blush og Cool Mint. Som kontrast ser vi dybe grønne, brune og grå nuancer; Ocean Green, Smoked Oak & Sandcastle, der matcher Creamy Coconut & Vanilla Cream perfekt. Farverne er venlige og giver masser af kreative muligheder.

By & natur forenes som i feks. lyst træ blandet med mørk, rå granit. Balance mellem fast & slow, mørk & lys er i fokus, og Sadolins kollektionsfarver er nøje udvalgte til at matche netop disse trends og elementer perfekt.

Den nye endevæg

Har du et hjørne i dit hjem som ikke helt bemærkes? Endevæggen er jo en klassiker, når 'søvnige' rum skal vækkes til live - det er ikke så mærkeligt, med tanke på hvor stor en forskel lidt maling faktisk kan gøre. En enkel væg kan desuden let males over, hvis man skulle blive træt af farven. Med den nye 'endevæg' tager vi konceptet et skridt længere og får et resultat, der føles både tidssvarende og spændende.

Vi har taget udgangspunkt i en uudnyttet væg med skydedør og har forvandlet den til rummets blikfang. Ved at male døren og IKEA-skabet IVAR foran endevæggen i en træmaling i nøjagtig samme farve som på væggen, skabes en stilren og bevidst helhed.

At male indersiden af skabet i en anden farve er en effektiv måde at give et enkelt møbel spænding og dynamik på. Messingbenene giver skabet en mere eksklusiv følelse, der samles op af de dekorative lysestager. Nemt at lave med metalspray, som du finder i hobbyforretninger eller byggemarkeder. Endevæg og skab er malet tone-i-tone med farven Ocean Green. Skabet er malet indvendigt med farven Vanilla Cream.

Farver indlæses...